skip to Main Content

Privat
Jeg har som person både en rolig og en aktiv side. På den ene side elsker jeg sport: at løbe lange ture langs søerne, mountainbiking i Hareskoven og vinterbadning, når der er grødis på vandet.

På den anden side har den indre ro været mindst lige så vigtig for mig – og er blevet det mere med tiden, jo mere jeg er blevet opmærksom på min egen følsomhed. Jeg dyrker yoga, tager på vandreture i Spanien og mediterer i perioder, hvor der sker for meget.

Jeg bruger begge sider af mig selv i mit fag, fordi jeg som behandler møder både den aktive sportsudøver eller karrieremennesket og folk, der føler sig for pressede af det moderne samfunds hastighed.

Karriere
Jeg har selv været en del af ”ræset” med eget firma og som ansat på et større konsulentbureau i mange år. Det har været superspændende, men jeg har også mærket på egen krop, hvor hårdt det kan være. På et tidspunkt blev det for meget, og jeg var nødt til at sygemelde mig med stress. Derfor besluttede jeg til sidst at sige mit job op og nedlægge mit firma for at dedikere mig helt til kropsterapien.

I dag bruger jeg de erfaringer, jeg har, til at styrke mine klienter til at lytte til deres egen krop. Det er min erfaring, at når vi lytter indad, så ved vi godt, hvad der er godt for os. Det er vigtigt ikke at tro, at vi kan tænke os til alt. Nogle gange skal vi give hovedet en pause for at kunne udtrykke det, vi rent faktisk er, frem for det, vi synes, vi skal være.

På den anden side har den indre ro været mindst lige så vigtig for mig – og er blevet det mere med tiden, jo mere jeg er blevet opmærksom på min egen følsomhed. Jeg dyrker yoga, tager på vandreture i Spanien og mediterer i perioder, hvor der sker for meget.

Jeg bruger begge sider af mig selv i mit fag, fordi jeg som behandler møder både den aktive sportsudøver eller karrieremennesket og folk, der føler sig for pressede af det moderne samfunds hastighed.

Fakta om mig
Jeg er uddannet hos Bodys-SDS i 2011 og har siden haft min lille klinik på Østerbro. Jeg bor sammen med min kæreste, Peter og har en søn på 28. Jeg behandler også en dag om ugen i yogacenteret SALIG og hos fagforeningen HK.

Andre kurser
2017
Osteopati: Marlon Buriti

Vidergående uddanelser i kropsterapi
2016
PSOAS og lyskekursus: Nikolej Foged
Bækken og korsbenkursus: Nikolej Foged

Body-sds overbygningskurser
2013
Ledkursus: Ryg v. 1 Nikolej Foged
Ledkursus: Ryg v. 2 Nikolej Foged

2012
Ledkursus: nakke v. Bengt V. Andersen
Ledkursus: ryg v. Nikolej Foged
Teknikker til hård/blød behandling: v. Nikolej Foged
Sygdomslære: astma og Bronkitis: v. Bengt V. Andersen

2011
Behandlingsteknikker til nakke: v. Bengt V. Andersen
Behandlingsteknikker til hofte, skulder, knæ og kæbe: v. Michell Kowal

Back To Top